Jamu Mako

Musik med sjæl, ro og rytme

Der er musik, der bliver spillet – og så er der musik, der opstår.
JAMU MAKO er et af de projekter, hvor det hele bare føles naturligt.
Et samarbejde mellem mig og Jesper Andersen – en fantastisk guitarist og producer, som jeg har kendt siden vi stod sammen i Brother 2 Brother tilbage i 90’erne.

Et musikalsk venskab

Der er noget særligt ved at lave musik med en, man har en fælles historie med.
Jesper og jeg behøver sjældent mange ord – vi forstår hinanden gennem musikken.
Nogle gange bliver en enkelt akkord eller et saxofonmotiv starten på en hel fortælling.

JAMU MAKO er for mig et fristed.
Jeg bliver udfordret og bevæger mig ind i nogle andre musik genrer end jeg plejer at færdes i.
Det er ikke et stort projekt – men et ærligt et. Musik skabt af to venner, der elsker at spille.

Vi udgiver løbende nye numre som du kan finde på spotify